Baggrund for prisen

"Årets Innovative Læreplads"-prisen hædrer de virksomheder og organisationer, der kan katalysere innovationskompetencerne hos deres lærlinge og elever. Prisen er et udtryk for, hvordan en kobling af uddannelser-elever-arbejdsgivere gennem innovation (eller intraprenørskab) kan skabe fremtidsrelevans og umiddelbar værdi både for eleverne og deres arbejdsgivere.  

 

Med prisen sætter vi fokus på 

  • hvordan elever fra erhvervsuddannelserne får katalyseret deres innovationskompetencer og innovationspotentiale i det virkelige liv
  • hvordan eleverne – hvis de får rammer og opbakning fra deres arbejdsgiver – er vigtige ressourcer i de danske virksomheders og organisationers egen udvikling
  • hvordan virksomheder og organisationer kan få tilført ny værdi – nye produkter, nye processer eller nye ydelser – ved at skabe rum for, at elever allerede under læretiden kan være nysgerrige

 

Vinderen af prisen, er den virksomhed, der bliver indstillet af sin elev/læring, men prisen har tre ”hovedpersoner":

-        Skolen og uddannelsen, der uddanner eleven i de innovative processer

-        Eleven, der formår at omsætte sin læring til at skabe værdi og sætte sine innovative kompetencer i spil

-        Lærepladsen (virksomheden/organisationen), der får udbytte ud af at have givet en elev mulighed for at udfolde sig med nysgerrighed og har støttet eleven i at have den nødvendige handlekraft til at virkeliggøre en idé.

 

Årets Innovative Læreplads uddeles i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DE-G).

Prisen blev uddelt første gang i 2019 med støtte fra Nordea-fonden.