Teatersociologi og –procesdeltagelse
KU Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Målet med projektet var at skabe en ny overordnet didaktisk ramme for fagmodulet "Teatersociologi og-procesdeltagelse", som er et obligatorisk modul på Ba-uddanelsen i Teater- og Performancestudier.
Et andet mål for projektet var at udvikle nogle konkrete teknikker og redskaber til at facilitere de studerendes arbejde med at skabe performance lectures for, på den måde, at skabe en processtrategisk model til at facilitere de studerendes foretagsomhed på dette område, til brug i den fremtidige undervisning på kurset. En del af denne målsætning indebar at udvikle redskaber og teknikker baseret på visuel fremstilling og grafisk facilitering.
Resultatet af arbejdsprocessen i undervisningsforløbet var, at der blev udviklet og afprøvet en overordnet didaktisk ramme for designprocesser i kursusforløbet. Herudover blev der udviklet et række konkrete redskaber til procesarbejdet i form af opgaveformuleringer, produktkrav og refleksionsrammer.