Global Goals Programme

Et nyt undervisningsprogram i efterårssemestret målrettet stx med FNs Verdensmål som omdrejningspunkt.

Vil du og dine elever være med i Global Goals Programme?

 

Fonden for Entreprenørskab tilbyder fra skoleåret 2021-2022 det online entreprenørskabsprogram Global Goals Programme målrettet stx og med verdensmålene i fokus.

 

INDHOLD & FORMÅL

 

Med deltagelse i Global Goals Programme styrkes stx-elevers forståelse af, at de selvstændigt og dybdegående kan arbejde aktivt med verdensmålene og udvælge, anvende og kombinere netop deres faglighed og tilhørende metoder i arbejdet med reelle, faglige problemstillinger. De oplever med andre ord, at de med deres faglighed kan byde innovativt ind med konkrete ideer og løsninger, der taler ind i verdensmålene, og at de dermed kan være med til at gøre en forskel for dem selv og samfundet.

 

Målet med programmet er, at alle fagligheder, der i større eller mindre grad taler ind i verdensmålene, kan være med, og den enkelte skole og underviser vurderer selv, hvor mange timer, der kan lægges i deltagelsen. Der er rig mulighed for at arbejde tværfagligt i forløbet i det omfang, det kan lade sig gøre på skolen, men det er ikke en forudsætning.  

 

Global Goals Programme tjener derfor på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål.

 

Global Goals Programme giver god mulighed for at arbejde med kernestoffet i en kontekst så eleverne kan opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

 

I forløbet arbejder eleverne med at:

  • udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
  • anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
  • anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
  • undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

 

Global Goals Programme kan således indgå som et de flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Og arbejdet med basal videnskabsteori og faglig metode kan fint indgå som en del af programmet.

 

Global Goals Programme kan indgå i skolens arbejde med progression i arbejdsformer, så eleverne gennem uddannelsesforløbet kan opnå stadig større selvstændighed i det faglige arbejde. Dette hjælper lærertemaet med at sikre, at arbejdsformerne gør eleverne studieparate, og at eleverne gennem undervisningen lever op til uddannelsens formål.

 

Global Goals Programme hjælper eleverne til at reflektere over egen udvikling og arbejde med at sætte egne faglige mål og kan derfor indgå i den løbende dialog med læreren. Denne interne evaluering kan ligeledes omfatte de skriftlige arbejder, så lærerne kan opfylde bekendtgørelsens krav om at give jævnlige tilbagemeldinger om elevens standpunkt og en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.


Som en væsentlig del af deltagelsen skal elevernes ideer præsenteres og udfordres uden for uddannelsesrammen, idet forløbet afsluttes med indsendelse af mindre idebeskrivelse, kort video og endelig deltagelse i og præsentation til online konkurrence.


Ved deltagelsen sætter eleverne altså ikke blot deres faglighed innovativt i spil, de træner og styrker også deres evne til at modtage feedback og præsentere skriftligt, visuelt og mundtlig for andre end deres undervisere og klassekammerater. Deltagelsen kan derfor også være med til at styrke deres tro på egne evner og er dermed eksamensforberedende. 

 

Det er gratis at deltage, og der er tilmelding via dette link.

Tilmelding senest den 1. oktober 2021

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Pernille Broløs Rasmussen
Pernille@ffefonden.dk 
21 34 31 13

Mette Meulengracht Jensen
mettem@ffefonden.dk
31 27 32 12