27 feb 2015  /  NyhedsRedaktør

Videncafe: Hvilken effekt har entreprenørskab i uddannelserne?

Hvordan skaber vi et entreprenørielt mindset hos danske unge, og hvorfor er entreprenørskab i undervisningen vejen frem? Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise indbyder til videncafe mandag den 23. marts, hvor de seneste 5 års forskning præsenteres.

Innovation og entreprenørskab har indtaget uddannelsesverdenen og vinder i disse år frem overalt fra folkeskoler til universiteter. Men hvilken dokumenteret effekt har entreprenørskabsundervisning, er det arv eller miljø, der afgør om man bliver iværksætter?

Hvor mange studerende starter egen virksomhed, hvilke parametre kan vi ændre på, og hvor skal vi sætte ind, hvis vi ønsker maksimal effekt af entreprenørskabsundervisningen?

Kom til videncafe med Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, DEA, Dansk Erhverv og Styrelsen for Forskning og Innovation og få de nyeste resultater fra 5 års forskning indenfor entreprenørskab i uddannelserne.

På dagen offentliggøres den nye rapport ”Effektmåling af entreprenørskabsundervisning – 2014”. Resultaterne fremlægges af seniorforsker og ph.d. Kåre Moberg fra Fonden for Entreprenørskab samt Martin Junge fra DEA og Henrik Barslund Fosse fra Styrelsen for Forskning og Innovation.


Program:

Kl. 9.00: Velkomst
Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Kl. 9.15: Effektmåling af entreprenørskabsundervisning på alle niveauer i Danmark
Ny viden og de væsentligste resultater fra de seneste fem år
Kåre Moberg, ph.d. og seniorforsker, Fonden for Entreprenørskab

Kl. 9.45: Forældrenes indflydelse på børnenes senere karriere som entreprenør
Martin Junge, Forskningschef, DEA

Kl.10.00: Start-up aktiviteter blandt universitetskandidater siden år 2000
Henrik Barslund Fosse, Specialkonsulent, Styrelsen for Forskning og Innovation

Kl. 10.15: Hvad er næste skridt?
Spørgsmål til forskerne og diskussion af i hvilken retning udviklingen bør gå.

Kl. 10.45:
Tak for i dag


Tid
: Den 23. marts 2015 kl. 9 – 10.45 
Sted: Komitesalen, Dansk Erhverv, Børsen, 1217 København K


Tilmelding: Arrangementet er fuldt booket. Hvis du ønsker at komme på venteliste, så send en mail til Berit Ulriksen på berit@ffe-ye.dk