03 jun 2014  /  NyhedsRedaktør

Stor interesse for mikrolegater

Mange studerende har fået øjnene op for iværksætterlivet, og et imponerende antal unge har søgt om et mikrolegat til at starte egen virksomhed.

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise står sammen med Danmarks InnovationsFond og Erhvervsstyrelsen bag en ny mikrolegatordning, der skal sikre, at flere studerende ser iværksætterlivet som en mulig karrierevej. Der er afsat 2,3 millioner kroner til projektet, som skal støtte unge iværksættere økonomisk.

 

Deadline for første ansøgningsrunde var den 1. juni, og der har været overvældende stor interesse for ordningen. Fonden har modtaget 110 ansøgninger om et mikrolegat.

 

Ordningen er delt, så man kan søge om et legat enten med eller uden CVR-nummer. I alt har Fonden modtaget:

 

  • 58 ansøgninger med CVR nr.
  • 52 ansøgninger uden CVR nr.

 

Alle ansøgningerne skal nu behandles af en evalueringskomité, som afgør hvilke ansøgninger, der får et mikrolegat på mellem 10.000 og 50.000 kroner.

 

Vi har tydeligt kunne mærke, at der har været stor interesse for mikrolegaterne blandt de studerende, og det afspejler sig også i antallet af ansøgninger. Nu er vi spændte på at høre evalueringskomitéens vurdering og se kvaliteten af ansøgningerne,” siger Tilde Reffstrup, projektleder for mikrolegatordningen.

 

Læs mere om evalueringskomitéen og kravene til mikrolegaterne i højre side