01 apr 2014  /  NyhedsRedaktør

Ny hjemmeside og ny grafisk identitet

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har fået ny hjemmeside. Et nyt brugervenligt design skal gøre det lettere at se, hvad Fonden arbejder med, og samtidig gøre det nemmere som bruger at finde rundt på siden.

Den nye hjemmeside er bygget op om designprincipperne Nordic Simplicity og Flat Design, og med den nye hjemmeside har Fonden fået en ny visuel DNA. Tanken bag strukturen er, at det som bruger skal være lettere at finde netop det man leder efter, fordi hjemmesidens design gør den mere overskuelig.

 

Samtidig får billeder en mere fremtrædende rolle på hjemmesiden og det vil med tiden også kunne ses i blandt andet billedgallerier og videoer. Vi har også gjort det lettere at finde relevante kontaktpersoner for de forskellige områder, Fonden arbejder med. På de fleste sider vil der være fremhævet en kontaktperson, som kan hjælpe dig videre, hvis du har yderligere spørgsmål.

 

Tag gerne et kig rundt på hjemmesiden, og har du problemer med at finde det du leder efter, så kontakt os på post@ffe-ye.dk

 

Venlig hilsen
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise