17 sep 2021  /  NyhedsRedaktør

Ny frist for at søge projektstøtte

Ansøgningsfristen for at søge projektstøtte til entreprenørskab på videregående uddannelser er udskudt til 11. oktober 2021.

Fonden for Entreprenørskab støtter relevante, strategiske og udviklende projekter og indsatser, der fremmer entreprenørskab på de enkelte uddannelsesinstitutioner og positivt bidrager til en større grad af innovation og iværksætter i Danmark.

 

Efteråret udbudsrunde 2021 for de videregående uddannelsesinstitutioner (universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime, kunstneriske og kulturelle uddannelser) er nu forlænget til 11. oktober og der kan derfor stadig ansøges om midler indenfor fokusområderne:

 

  • Bæredygtigt entreprenørskab
  • Diversitet
  • Co-curriculære indsatser
  • Udvikling af fag, kurser og uddannelser
  • Efteruddannelsesforløb og opkvalificering med fokus på entreprenørskab

Se hele udbuddet her.