23 sep 2016  /  NyhedsRedaktør

Gør entreprenørskabsundervisning elever gladere for at gå i skole?

Svaret er ja. Entreprenørskabsundervisning fremmer ikke blot elevernes entreprenørielle kompetencer. Den styrker også deres lyst til at lære, samtidig med at den styrker deres relationer til klassekammerater og lærere. Dermed skabes skoleglæde.

Entreprenørskabsundervisning anvender typisk praksisbaserede og elevcentrerede undervisningsmetoder. Denne form for undervisning er med til at give eleverne entreprenørielle og handlingsorienterede kompetencer. Undervisningen har også andre positive effekter, idet den gør eleverne mere motiverede for at lære samtidig med, at den styrker deres tilknytning til klassekammerater og lærere. Det bidrager til, at eleverne bliver gladere for at gå i skole. Mange studier har også påvist en positiv sammenhæng mellem elevers tilknytning til skolen og deres karaktergennemsnit og vedholdenhed.

 

Forskere har undersøgt hvilke faktorer, der skaber motivation og bevirker, at elever og studerende oplever deres uddannelse som meningsfuld. Deres resultater viser, at undervisningen bør indeholde følgende fem dimensioner: den skal være (1) sjov, (2) autentisk, (3) indeholde samarbejde, (4) give eleverne muligheder for at tage ejerskab over opgavens udformning og (5) give mulighed for at bringe forskellige former for talent i spil. Motivationsforskere har identificeret følgende tre faktorer, som vigtige for at skabe motivation:

 

  1. Task significance: Har resultatet betydning for andre? Skabes der værdi for andre?
  2. Skill variety: Anvendes der adskillige kompetencer og færdigheder til at udføre opgaven?
  3. Task identity: Får eleven ansvar for at gennemføre opgaven fra A til Å?

 

Effektiv entreprenørskabsundervisning inkluderer typisk ovenstående elementer, og den engagerer eleverne eller de studerende i en proces, hvor de med udgangspunkt i deres egen erfaring, viden og interesser er med til at skabe værdi for andre udenfor undervisningssituationen. Dette bevirker, at eleverne og de studerende får et højt niveau af ejerskab over eget projekt og tager ansvar for egen læringsproces.

 

Underviseren spiller en vigtig rolle i denne proces; idet entreprenørskabsundervisning typisk sætter flere talenter i spil hos eleverne end de akademiske, tvinges underviseren til at revurdere eleverne og elevernes evner til at lykkes med opgaverne. Samtidig sættes der i undervisningen mere fokus på elevernes egne projekter end på underviserens viden, så underviseren kommer til at fungere mere som støttende coach end som autoritær videnformidler og ekspert.

 

De bagvedliggende studier:

 

Dansk undersøgelse fra 2014

Moberg viser i denne undersøgelse, at elevers skoleglæde især øges, når der i entreprenørskabsundervisningen er fokus på kreativitet og handlingsorienterede kompetencer. Denne sammenhæng skyldes, at elever, der undervises på denne måde, oplever en høj grad af lærerstøtte.

 

Reference: Moberg, S.K. 2014. Two approaches to entrepreneurship education: The different effects of education for and through entrepreneurship at the lower secondary level. The International Journal of Management Education, 12 (3), 512–528.

 

Et langtidsstudie af 10. klasser

Et langtidsstudie af 982 10. klasses elever viste, at når der i undervisningen var fokus på både erhvervsrettede og handlingsorienterede entreprenørielle færdigheder, oplevede eleverne i høj grad deres uddannelse som meningsfuld.

 

Reference: Fonden for Entreprenørskab (2015). Effektmåling af entreprenørskabsundervisning 2014.

 

Norsk undersøgelse af 1400 9. klasser

En norsk undersøgelse af 1400 9. klasses elever og 1700 professionsuddannelsesstuderende bekræfter, at entreprenørskab har en positiv indvirkning på elevers trivsel på skolen samt på deres studiemotivation og akademiske selvtillid.

 

Reference: Johansen et al. (2008) Entreprenørskapsopplæring og elevenes læringsutbytte. Lillehammer: Eastern Norway Research Institute.

 

De vigtigste faktorer ifm. skoleengagement

Engelske forskere bekræfter, at de vigtigste faktorer til at fremme skoleengagement er, om eleverne opfatter deres uddannelse som meningsfuld.

 

Reference: Connell et al. 2000. Youth development in community settings: Challenges to our field and our approach. In: Ventures, P. P. (Ed.), Youth development: Issues, challenges, directions, Public/ Private Ventures, 281–300.

 

Hvad fremmer skoleglæde?

Amerikanske forskere har studeret, hvordan skoler kan organiseres for at fremme elevers følsomme tilknytning til skolekammerater, lærere og skole. Deres studier bekræfter, at elevernes skoleglæde fremmes, når eleverne opfatter deres lærere og læringsmiljø som understøttende og forstående.

 

Reference: Battistich et al. (1995). Schools as communities, poverty levels of student populations, and students’ attitudes, motives, and performance: A multilevel analysis. American Educational Research Journal, 32, 627–658

 

Skoleglæde har betydning for læring

Mange forskere har undersøgt og bevist, at der er en sammenhæng mellem skoleengagement, lærerstøtte og akademisk præstation. Det, der udmærker Klem & Connell’s undersøgelse, er, at de har identificeret, hvor højt niveauet af skoleengagement og lærerstøtte skal være for at være afgørende for senere akademisk præstation.

 

Reference: Klem, A. M., & Connell, J. P. (2004). Relationships matter: Linking teacher support to student engagement and achievement. Journal of School Health, 74(4), 262.

 

To norske undersøgelser

En nylig norsk undersøgelse af 14-15-årige elever viste, at de, der får entreprenørskabsundervisning, i gennemsnit også får højere karakterer.

 

: Johansen, V. & Schanke, T. (2014). Entrepreneurship projects and pupils’ academic performance: A study of Norwegian secondary schools. European Educational Research Journal, 13 (2), 155-166

 

En anden norsk undersøgelse af elever, der modtager specialundervisning, viste, at disse elever i gennemsnit fik højere karakterer efter at have modtaget entreprenørskabsundervisning.

 

Reference: Somby, H.M. & Johansen, V. (2016) Entrepreneurship education; motivation and effort for pupils with special needs in Norwegian compulsory school. European Journal of Special Needs Education

 

Hvad skaber motivation?

Uddannelsesforskere har forsket i, hvad der skaber motivation for uddannelse, positive klassemiljøer og en høj grad af skoleglæde. Ifølge Newman (1991) skal skoleopgaver opfylde fem krav for at skabe engagement i læringen: de skal være (1) sjove, (2) autentiske, (3) foregå ved samarbejde, (4) give eleverne muligheder for at tage ejerskab over opgavens udformning og (5) give mulighed for at bringe forskellige former for talent i spil. Der findes to simple spørgsmål, som al undervisning må besvare for at blive opfattet som meningsfuld: Hvad betyder dette for mig? Og hvad kan jeg bruge dette til?

 

Reference: Newmann, F. (1991). Student engagement in academic work: Expanding the perspective on secondary school effectiveness. In: Bliss, J. R. & Firestone, W. A. (Eds.) Rethinking effective schools: Research and practice, NJ: Prentice-Hall, 58-76.
Newmann et al. (1992). The significance and sources of student engagement. In: Newmann, F. (Ed.) Student engagement and achievement in American secondary schools. Teachers College Press, 11-39.

 

Motivation for at lære

Motivationsforskere, som fokuserer specifikt på hvilke elementer, der skaber motivation for at lære, har identificeret tre dimensioner, som er særlig vigtige:

  1. task significance, dvs. har den udførte opgave en effekt?
  2. skill variety, dvs. ligger der i opgaverne mulighed for at bruge mange forskellige færdigheder?
  3. task identity, dvs. giver opgaverne mulighed for, at eleverne og de studerende kan skabe et produkt, som de kan identificere sig med?

 

Reference: Alleman, J. & Brophy, J.E. (1993). Teaching that lasts: College students’ reports of learning activites experience in elementary school social studies. Social Science Record, 30(2), 36-48.
Lackeus, M. (2016). Value creation as educational practice: Towards a new educational philosophy. PhD dissertation, Chalmers university of technology
Wentzel, K.R. & Brophy, J.E. (2013). Motivating Students to Learn. Routledge.