26 jun 2019  /  NyhedsRedaktør

Flot tredjeplads til MicroChange ved EM i Entreprenørskab

Det danske team Microchange blev tirsdag den 25. juni kåret som nummer 3 ved JA Europe Enterprise Challenge, som er EM i Entreprenørskab for studerende.

Microchange har været med i Start Up Programme og vandt i maj Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Det gav dem adgangsbilletten til EM, hvor de fik en flot tredjeplads for deres innovative idé.

 

MicroChange er teknisk "add'on" til skibe, der kan filtrere og opsamle mikroplast og blå biomasse. Løsningen imødekommer også en række kommende globale lovkrav indenfor den maritime verden, og bidrager til oprydning af verdenshavene samt produktion af vedvarende energi.

 

Over 17.000 studerende fra hele Europa har været med i Start Up Programme i år, og det var de 15 bedste hold, der mødtes i Oslo til Europamesterskabet.

 

Vinderne af Europamesterskabet blev teamet Artifish fra Norge, som har haft fokus på at gøre aquakultur-industrien mere miljøvenlig og finansielt bæredygtigt.

 

Læs JA Europe's nyhed om vinderne her.