05 mar 2014  /  NyhedsRedaktør

Egne idéer styrker iværksætterlysten

15 procent af alle elever og studerende får i dag entreprenørskabsundervisning, og tallet er stigende. Men det har stor betydning, hvordan der undervises i emnet, hvis det skal øge de studerendes lyst til iværksætteri. Det viser de seneste resultater i et forskningsprojekt fra Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.

Der er stor forskel på, hvilken effekt forskellige undervisningsmetoder har på studerendes lyst til iværksætteri. I rapporten 'Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark - 2013' præsenteres de nyeste resultater af det langsigtede forskningsprojekt.

 

Undersøgelsen viser blandt andet, at for studerende på universiteterne har det stor betydning, hvilken baggrund de studerende selv har, hvis entreprenørskabsundervisning skal give dem lyst til iværksætteri. 

 

Det har også stor betydning om eleverne arbejder med idéer udsprunget af egne interesser og baggrundsviden, eller om de arbejder med andre virksomheders problemstillinger. Studerende, der arbejder med egne idéer, har markant større sandsynlighed for at starte egen virksomhed. 

 

Læs mere om resultaterne af effektmålingen og se hele rapporten i højre side.