10 jun 2020  /  NyhedsRedaktør

Danske iværksættere bliver yngre og bedre uddannede

Iværksættere er med til at skabe nye ideer og løsninger, som kan generere vækst og nye arbejdspladser til samfundet. Men hvem er de egentlig? Og i hvilken retning udvikler de sig? Det giver Fonden for Entreprenørskabs Iværksætterindblik svaret på.

Iværksætterindblikket giver et overblik over iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede iværksættere samt vækstlaget for nye iværksættere i skoler og uddannelser.

 

Iværksætterindblikket viser både status og udviklingstendenser for dansk iværksætteri, og ser bl.a. på køn, alder, geografi, uddannelsesbaggrund og jobskabelse. Tallene viser, at langt flere mænd end kvinder starter egen virksomhed og at flere under 25 år starter egen virksomhed. Samtidig er der ved at ske et skifte, så iværksætterne har længere uddannelser bag sig end tidligere, når de starter virksomhed. 

 

Find alle tallene i Iværksætterindblikket her