Danske Boxycare vinder to priser ved EM i Entreprenørskab

Innovative unge fra hele Europa dystede til European Enterprise Challenge, som er EM i Entreprenørskab for studerende. Danske Boxycare imponerede dommerne og løb med Runner Up prisen og Alumni Leadership prisen.

Studerende fra hele Europa var samlet i Amsterdam fra den 2. til den 4. juli for at dyste til EM i Entreprenørskab.

 

Fire studerende fra Erhvervsakademi Aarhus deltog også i Europamesterskabet med deres gruppe Boxycare. De har udviklet et system til aspiration af sondemad, som effektiviserer arbejdsgange og samtidig forhindrer spredningen af vira. Og den opfindelse har nu sikret dem titlen som Runner up ved Europamesterskabet samt Alumni Leadership awarden.

 

Det betyder meget for os at vinde den her pris, og vi ser frem til at arbejde videre med vores forretningside, når vi kommer tilbage til Århus," siger Mads fra Boxycare.

 

De unge er alle studerende på Erhvervsakademiet i Aarhus og deltog i maj i Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, som blev holdt i Børssalen ved Dansk Erhverv. Her kvalificerede de sig til EM.

 

Det her er et godt eksempel på hvordan et stærkt team kan tage den hele vejen og støtte hinanden i alle forhold omkring et mesterskab som dette”, siger Jesper Nørskov fra Erhvervsakademi Aarhus.

 

Fremtiden tegner godt for de fire studerende fra Aarhus - i næste semester skal de i praktik i deres egen virksomhed og dermed er målet sat for at bringe Boxycare endnu tættere på markedet og gøre det til en levedygtig virksomhed.

 

Ud over Boxycare deltog gruppen Cool4Sea fra Danmark også ved EM i Entreprenørskab. Cool4Sea vandt europamesterskabet og Hyundais prisen på 15.000 euro. Læs mere om dem her.

 

Baggrund
European Enterprise Challenge er arrangeret af JA-YE Europe og er en konkurrence for studerende på videregående uddannelser fra hele Europa. Læs mere om konkurrencen og se de andre deltagende lande her