16 sep 2020  /  NyhedsRedaktør

Danish Entrepreneurship Award bliver til Danish Entrepreneurship Festival

Vær med i uge 47, når Danish Entrepreneurship Festival slår dørene op til et online univers af inspirerende og lærerige aktiviteter, og ikke mindst en masse ide- og innovationskonkurrencer.

Fonden for Entreprenørskab har siden 2011 hvert år samlet op mod 7000 mennesker til Danish Entrepreneurship Award, hvor tusindvis af innovative elever og studerende hvert år har deltaget i konkurrencer, fået sparring på deres ideer og fået ny viden og inspiration med hjem.

 

I år har Corona-situationen givet et kreativt benspænd, som gør, at Danish Entrepreneurship Award skal tænkes i nye rammer, og det er vi klar til. Vi vil sikre, at de mange tusind elever, studerende, lærere, undervisere og erhvervsfolk stadig får en fantastisk oplevelse, men i et nyt setup.

 

Danish Entrepreneurship Award bliver derfor til Danish Entrepreneurship Festival, som åbner de virtuelle døre i hele uge 47.

 

Flere konkurrencer end tidligere, masser af inspirerende oplæg for både lærere, undervisere, elever og studerende og en uge fyldt med gejst og stemning ligesom vi plejer, men nu i et online univers og over flere dage.

 

Følg med på vores helt nye hjemmeside Danishentrepreneurshipfestival.dk, hvor du kan læse mere om de enkelte konkurrencer, webinarer, oplæg og alt det andet. Vi opdaterer så snart der er nye ting på programmet.