14 sep 2015  /  NyhedsRedaktør

16 startups pitchede sig til Investor Ball

Hav styr på din pitch, kend værdien af din virksomhed og præsenter et knivskarpt budget. Det var nogle af rådene til over 30 unge startups, der mandag den 14. september deltog i Startup Growth Academy.

31 startups skabt af studerende på videregående uddannelser og nylige dimittender var tilmeldt Startup Growth Academy – en mini masterclass, der skulle klæde de studerende på til mødet med investorer.

 

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford åbnede dagen med en personlig beretning om at lære af sine fejl, og beskeden til de unge startups var tydelig:

 

Bliv ved med at tage risiko, begå fejl, lær af dem og bliv bedre næste gang,” sagde Rufus Gifford til de ambitiøse unge iværksættere.

 

Kapital kræver grundigt forarbejde

Formiddagen gik med oplæg fra bl.a. Keystones, Danske Bank og Finansrådet, hvor de unge iværksættere fik råd til, hvad det kræver at opnå kapital enten i banken eller hos risikovillige investorer. Budget, forretningsplan, værdisætning af virksomheder og pitch skal alle være skarpe, præcise og realistiske. Og så kræver det også en masse hårdt arbejde oveni.

 

De unge startups kom også selv på arbejde, da de skulle præsentere deres forretning på præcis 2 minutter. Niveauet var højt, konkurrencen hård, men de mange startups imponerede juryen. Efter votering juryen fandt frem til de 16 startups, som får en plads til Student Startup Investor Ball senere på måneden. Det er et af de største investor events, hvor unge danske startups får mulighed for at pitche deres virksomhed til en bred skare af business angels og investorer.

 

Den amerikanske ambassadør vil være vært for Student Startup Investor Ball, som afholdes senere på måneden i den amerikanske ambassadørs bolig Rydhave.

                                                                 

De 16 startups, der skal til Investor Ball, er:

 

 

Baggrund:

Student Growth Academy og Student Startup Investor Ball er målrettet studerende på videregående uddannelser og studerende, der netop har afsluttet deres uddannelse.

 

Startup Growth Academy og Student Startup Investor Ball afholdes i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den Amerikanske Ambassade og Finansrådet. Desuden med støtte fra Keystones, Warpigs og Dana.