Studentermedhjælper til uddannelses- og entreprenørskabsprogram ved Fonden for Entreprenørskab

Går du og drømmer om at være med til at danne entreprenante mindsets på de videregående uddannelser i Danmark? Vil du blive en dygtig og strategisk formidler? Og er du fuld af initiativ og handlekraft? Så søg ind hos os.

Opnå erfaring med strategisk kommunikation, markedsføring og eventmanagement som en del af Danmarks centrale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer.

 

Som studentermedhjælper hos uddannelses- og entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme vil dit primære arbejdsområde være at udvikle og afvikle målrettet indhold til både Facebook, nyhedsbreve, invitationer, hjemmeside og LinkedIn, målrettet de korte og mellemlange videregående uddannelser. Herudover vil du skulle bistå programlederen i udvikling, afvikling og evaluering af entreprenørskabskonkurrencer for studerende og netværksaktiviteter for undervisere.  

 

Det er en fordel, hvis du:

 

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse med min. 2 år tilbage - hvis du mener din uddannelse er relevant, så søg!
  • At du synes kommunikation, entreprenant dannelse og uddannelse er ultraspændende!
  • At du kan arbejde i Adobe og/eller photoshop vil være fordelagtigt, eller at du er frisk på at lære det.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med egne ansvarsområder.
  • At du trives med administrative opgaver og kan bruge Excel i dit arbejde.
  • At du er motiveret for at lære nyt og har mod på at anvende metoder og teknologi, du ikke kender til på forhånd.
  • Er en teamspiller, som ønsker at arbejde i en organisation, hvor vi hjælper og bruger hinanden i opgaverne.

 

Opgaver:

 

  • Redaktør for programmets eksterne kommunikation gennem: Facebook, LinkedIn, nyhedsbreve m.m.
  • Udvikling, afvikling og evaluering i forbindelse med events i samråd med programleder.
  • Løbende administrative opgaver

 

What’s in it for you?

 

  • Omsæt din viden til praksis
  • Få rig mulighed for indflydelse på egne opgaver i en hastigt udviklende organisation
  • Bliv en del af en spændende organisation med søde, dygtige kolleger og fredagsquiz!

 

Hvad er Start Up Programme

Start Up Programme er et uddannelses- og entreprenørskabsprogram med konkurrencer for studerende og netværk og inspiration til undervisningsforløb for undervisere og uddannelser. Se hjemmesiden her, og vores facebookside her.

 

Vi har en vision om, at alle studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser afprøver deres personlige og faglige kompetencer i et entreprenørskabsforløb med formålet at danne modige, kreative og handlekraftige unge mennesker. Se hvad tidligere deltagere i programmet fortæller her.

 

Vigtige praktiske informationer

Arbejdssted: København V, Vesterbrogade 1L. Der kan forekomme rejsetid til hovedkontoret i Odense.

Arbejdstid: 15 timer/to fulde dage ugentligt.

Løn efter aftale, samt arbejdscomputer og tlf., hvis nødvendigt og det ønskes.

Opstart 2. dec. 2019.

 

Deadline for ansøgning 15. november 2019.

 

Send CV og 1-sides motiveret ansøgning, gerne med eventuelle udtalelser og referencer derudover.

Ansøgning og evt. spørgsmål rettes til programleder Carina Hammer på carina@ffe-ye.dk.

 

Vi afholder samtaler kort efter deadline

 

Vi glæder os til at høre fra dig!