Initiativrig og selvkørende presse- og kommunikationskonsulent til Teknologipagten

Kan du udvikle og styrke kommunikationen, så Teknologipagten og dens mange projekter og partnere får en mere fremtrædende rolle, og kan du samtidig mestre at stå i spidsen for både sociale medier, debatindlæg, forskningsformidling og understøtte kampagneaktivitet? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter som presse- og kommunikationskonsulent i Teknologipagten.

Som vores nye presse- og kommunikationskonsulent får du hovedansvaret for Teknologipagtens eksterne kommunikation i samspil med et sekretariat bestående af dygtige kolleger med forskellige fagligheder. På tværs af medier og platforme er du styrmanden, der sikrer synliggørelsen af Teknologipagtens arbejde og på inspirerende måde formidler pagtens indhold, så endnu flere vil støtte op omkring målsætningerne. Vi har kontor i både København og Odense.

 

Du vil i samarbejde med kommunikations- og pressechefen være overordnet ansvarlig for Teknologipagtens presse- og kommunikationsarbejde. I dagligdagen vil du være ansvarlig for:

  • at lave opsøgende pressearbejde og skrive pressemeddelelser i forbindelse med Teknologipagtens events, publikationer og nye indsatsområder.
  • at producere indhold til og stå for udviklingen af Teknologipagtens sociale medier, primært Facebook, Twitter og LinkedIn. Herunder gerne simpel videoproduktion med smartphone.
  • at være redaktør på Teknologipagtens kommunikationsprodukter.
  • at læse korrektur og give sproglig feedback på udgivelser, materialer mv.
  • diverse ad hoc kommunikations- og presseopgaver.
  • koordinering af kommunikationsopgaver med sekretariatet og ministerierne bag Teknologipagten.

 

Du vil desuden indgå i et kommunikationsteam, der yderligere består af en presse- og kommunikationskonsulent for Fonden for Entreprenørskab, som er sekretariat for Teknologipagten. Sparring, samarbejde på tværs og gensidig understøttelse af vores forskellige områder når vi har travlt, er vigtige værdier for os.

 

Det er en forudsætning for stillingen, at du har en journalist eller kommunikationsfaglig uddannelse og erfaring fra lignende stillinger. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er udadvendt, initiativrig, selvkørende og tager ansvar for egne arbejdsopgaver.
  • har gode kommunikative evner og kan skrive både fængende og grammatisk korrekt til mange forskellige målgrupper.
  • kan omsætte forskning og viden til let forståelige nyheder og historier.
  • trives i en hverdag med mange opgaver og deadlines og er konstruktiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne.
  • trives i en hverdag hvor du i høj grad på egen hånd skal løse, udvikle og eksekvere opgaverne.

 

Vi tilbyder:

  • Stor indflydelse på planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver.
  • Mange udfordringer og god plads til selvstændige initiativer i en organisation med et spændende og dynamisk miljø blandt gode og engagerede kolleger.
  • En ung organisation med uformel omgangstone og højt til loftet.
  • Et job, hvor du sammen med kompetente kolleger kan gøre en forskel og være med til at løfte en vigtig samfundsudfordring.

 

Kontaktperson Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikations- og pressechef Sigurd Schou Madsen, sigurd@ffe-ye.dk eller tlf. 91 37 31 10.

 

Ansøgningsfrist Den 31. maj 2019 kl. 12.00. Ansøgning, CV og 1-2 eksempler på noget du har skrevet sendes pr. e-mail til: ffehr@ffe-ye.dk. Husk at anføre ”Initiativrig og selvkørende presse- og kommunikationskonsulent til Teknologipagten” i emnefeltet.

 

Samtaler forventes gennemført i uge 23-25.

 

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold

Tiltrædelse primo august 2019 eller efter aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling, der aflønnes efter kvalifikationer.

 

Arbejdssted: Vi har kontor i både Odense og København – begge steder tæt på banegården. De fleste kollegaer sidder dog på hovedkontoret i Odense, som også er rammen om de fleste fælles aktiviteter. Rejseaktivitet til events og lignende i hele landet må påregnes.

 

Om Teknologipagten

Teknologipagten skal styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte, så̊ alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning. Det handler om at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for de såkaldte STEM­uddannelser og få flere til at arbejde med kompetencerne i praksis. Målgruppen er alle – helt fra skolebørnene og til de mest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet. Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører. Læs mere på www.teknologipagten.dk