03 apr 2019


Barselsvikar søges til Fonden for Entreprenørskabs mikrolegatordning

Fonden for Entreprenørskab søger en initiativrig og dedikeret projektleder, som brænder for student-startups og mikrolegater.

Dine opgaver og ansvarsområde
Fonden for Entreprenørskab er en fond, som dækker hele det danske uddannelsessystem (fra abc til ph.d.) med rådgivning, sparring, uddeling af udviklingsmidler og netværksfacilitering. Opgaveporteføljen er omfattende og varierende. Dine opgaver vil derfor også variere – dog med fokus på vores mikrolegatordning og verdensmålsiværksætterprojekt. Derfor søger vi en projektleder, der mestrer forskellige discipliner indenfor projektledelse. Da vi er et lille team, vil der også være administrative opgaver som fx at besvare mails og telefon, læse ansøgninger osv.

 

Vi søger en projektleder i et barselsvikariat, og vi forestiller os at du

  • Har projektledelseserfaring
  • Arbejder kreativt og struktureret og trives med administrative opgaver
  • Interesserer sig for entreprenørskab og i særdeleshed indenfor uddannelsesområdet
  • Tager fat i hektiske og travle perioder

 

Arbejdsopgaver

 

Om dig

Det er en forudsætning for stillingen, at du har viden om og erfaring med projektledelse, gerne indenfor innovation og entreprenørskab og uddannelser. Derudover lægger vi vægt på at du:

 

  • Har dokumenteret projektledererfaring fra projekter med mange partnere og interessenter
  • Har erfaring fra en af de mange videregående uddannelser, som underviser eller projektleder
  • Er dialogskabende, opsøgende og pragmatisk i din tilgang til opgaverne
  • Kan begå dig både skriftligt og mundtligt med høj kvalitet og til mange målgrupper
  • Værdsætter og anerkender dine samarbejdspartnere – både interne og eksterne

 

Vi tilbyder

  • Mange udfordringer med god plads til selvstændige initiativer
  • Stor indflydelse på planlægning og udførsel af egne arbejdsopgaver
  • Et job i en rummelig og foranderlig organisation i et spændende og dynamisk miljø blandt engagerede kolleger

 

Praktiske informationer

Arbejdssted: Fonden for Entreprenørskab har hovedsæde i Odense og kontor i København. Derudover vil der forekomme rejseaktivitet rundt omkring i landet.

 

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfrist senest d. 12. april kl. 12.00. Send ansøgning og CV til pberg@ffe-ye.dk 

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2019 og er tidsbegrænset til den 1. juli 2020.
Vi afholder samtaler den 23. april.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Ved spørgsmål kontakt Chef for Forskning, Analyse & Videregående Uddannelser, Pernille Berg på pberg@ffe-ye.dk

 

Send en kort ansøgning og vedlæg CV til Pernille Berg. Fortæl hvorfor du ønsker at arbejde i Fonden for Entreprenørskab og kom gerne med dit bud på god projektledelse, som du vil bidrage med. Skriv ”Projektleder” i emnefeltet. Du modtager en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.

 

Læs mere om Fonden for Entreprenørskab her.