Sådan arbejder du med innovation og FN’s verdensmål i dansk

Webinar den 26. Oktober, kl. 14-16 for undervisere i dansk i gymnasiet.

Forlaget Silkefyret udgav i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter 2020 Bogen DET HUL AF LYS, hvor hvert af de 17 verdensmål er blevet fortolket af 17 forfattere og 17 billedkunstnere med tilknytning til Aarhus. Bidragene kommer bl.a. fra kendte forfattere og kunstnere som Peter Laugesen, Hanne Højgaard Viemose, Jens Blendstrup og Hans Krull, men antologien rummer også bidrag fra mindre kendte kunstnere.

 

I foråret 2021 har dansklærer Rune Valentin Hansen (projektleder) fra Egaa Gymnasium og projektkoordinator Thomas Mangaard Hansen i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Aarhus Litteraturcenter lavet et undervisningsmateriale, som er blevet udgivet på hjemmesiden www.dethulaflys.dk, og som knytter sig til teksterne og billederne fra bogen.

Program:

  • Velkomst ved Uddannelseskonsulent Lars Frisdahl, Fonden for Entreprenørskab kl. 14.00-14.05
  • Oplæg om arbejdet med bogudgivelsen DET HUL AF LYS og hvordan FN’s verdensmål kan fortolkes i en litterær og kunstnerisk retning ved Mads Mygind, forfatter på udgivelsen DET HUL AF LYS kl. 14.05-14.35.
  • Oplæg om arbejdet med DET HUL AF LYS fra et elevperspektiv ved gymnasieelev fra Egaa Gymnasium kl. 14.35-14.45.
  • Oplæg om innovationsdidaktik og om hvordan FN’s verdensmål kan inddrages i danskundervisningen i gymnasiet ved Rune Valentin Hansen, forfatter på websitet www.dethulaflys.dk kl. 14.45-15.15.
  • Sparring på tværs af skoler. Hvordan arbejder du med FN’s verdensmål og innovationsdidaktik i danskundervisningen kl. 15.15-15.45.
  • Fælles opsamling kl. 15.45-16.00.

Du kan med fordel orientere dig på hjemmesiden: www.dethulaflys.dk og eventuelt læse bogen DET HUL AF LYS som kan bestilles her.

  

Tid og sted: 

Onlinewebinar via Zoom mandag d. 25. oktober kl. 14-16 (link tilsendes på mail efter tilmelding).

 

Pris:

Gratis.

 

Tilmelding til: "Det hul af lys"

I henhold til Persondataforordningen videregiver Fonden for Entreprenørskab ikke oplysninger til 3. part. Fonden anvender udelukkende informationerne til det praktiske vedrørende arrangementet og til efterfølgende statistisk overblik, som omfatter antal deltagere i Fondens tilbud. Ved registrering som deltager accepterer du samtidig at vi må kontakte dig med informationer vedrørende webinaret