Kreativitet i Gymnasiet (MasterClass)

For en kunstmaler er kreativitet vigtigt for at kunne indsamle, bearbejde og udtrykke sine indtryk i en unik form, der rammer modtageren i hjertet. For en gymnasieelev er kreativitet vigtigt for at kunne indsamle, bearbejde og udtrykke alle fagenes viden i en form, der afspejler en unik forståelse af indholdet.

 

På FFE´s nye masterclass om kreativitet i gymnasiet lærer du ikke at male, men du lærer selv at mestre nogle grundlæggende kognitive kreative kompetencer og du lærer at give dem videre til dine elever gennem din undervisning. Det er kompetencer, der vil gøre dine elever i stand til at forstå og udtrykke fagenes viden på nye måder, der gør læreprocessen både lettere og mere interessant.

 

PROGRAM:

  • 3 timers workshop, hvor du introduceres til hvorfor og hvordan kreativ kompetence kan give et løft til læringen i gymnasiet. På workshoppen starter du på dit eget træningsprogram og sammen med fagfæller udvikler du i en peer-gruppe, konkrete ideer til hvordan du kan tilrettelægge din undervisning så dine elever kan arbejde kreativt i dit fag.
  • Gennem de efterfølgende 4 uger fortsætter du træningen hjemme ca. 30min/uge efter et tilrettelagt træningsprogram. Efter 2 uger mødes du også (virtuelt) med dine fag-peers fra workshoppen, hvor I udveksler og co-creater ideer til egen undervisning.
  • Masterclassen afsluttes med en 3 timers workshop, hvor deltagernes undervisningsmaterialer og erfaringer deles, og hvor du får hjælp og inspiration til at fortsætte både din egen og dine elevers rejse ind i en kreativ bearbejdning af pensum. På denne workshop får du også viden om hvad du skal være opmærksom på i forhold til opbygning af et kreativt læringsmiljø i dine klasser, samt hvordan du kan evaluere og arbejde med tegn på læring i forhold til elevernes kreative kompetencer. 

 

UNDERVISERNE:

Masterclassen er udviklet og afholdes af Professor ved Vilnius University of Applied Sciences Christian Byrge, der også underviser ved Vilnius University  & konsulent og underviser Søren Hansen, som bl.a. gennem 15 års forsknings- og udviklingsarbejde i forskningsgruppen for uhæmmet vidensanvendelse ved Aalborg Universitet, står bag en lang række praksisnære programmer, der udvikler kreative kompetencer på alle uddannelsesniveauer og brancher i arbejdslivet.

 

DATOER:

Første workshop afholdes den 1. september, kl. 11-14, 2021

Anden workshop afholdes  den 13. oktober, kl. 11-14, 2021

Workshoppernes placering vil vi lade være afhængig af deltagernes geografiske fordeling

 

PRIS:

KREATIVITET I GYMNASIET (MASTERCLASS) er gratis for gymnasieundervisere, der opkræves dog et No Show-fee på 500,-.

Sidste frist for tilmelding er fredag den 25. juni, 2021, eller når der er 35 deltagere.

Tilmelding: Masterclass - Kreativitet i gymnasiet

I henhold til Persondataforordningen videregiver Fonden for Entreprenørskab ikke oplysninger til 3. part. Fonden anvender udelukkende informationerne til det praktiske vedrørende arrangementet og til efterfølgende statistisk overblik, som omfatter antal deltagere i Fondens tilbud. Ved registrering som deltager accepterer du samtidig at vi må kontakte dig med informationer vedrørende arrangementet