Effektmåling

Fonden for Entreprenørskab gennemfører løbende målinger af effekter af entreprenørskabsundervisning. Dette sker bl.a. i et større forskningsprojekt, hvor Fonden gennem spørgeskemaundersøgelser og kvantitative analyser undersøger de umiddelbare og de mere langsigtede effekter af undervisningen. Projektet dækker alle tre niveauer af uddannelsessystemet, og der opbygges en betydelig database til brug i senere forskning.

Innovation og entreprenørskab har indtaget uddannelsesverdenen og vinder i disse år frem overalt fra folkeskoler til universiteter. Men hvilken dokumenteret effekt har entreprenørskabsundervisning, og hvor skal vi sætte ind, hvis vi ønsker maksimal effekt af undervisningen?

 

Se de nyeste resultater fra forskningsprojektet, der undersøger effekten af entreprenørskabsundervisning, i menuen i højre side. Vælg "Effektmåling 2014".

 

Om effektmålingen

I grundskolen

På grundskoleniveau følges bl.a. en gruppe unge, der gik i 9. klasse i 2010/2011 gennem deres videre uddannelse og karriere. Formålet er at se på, hvilken effekt undervisningen har på den enkeltes holdning og adfærd i forhold til valg af uddannelse, start af virksomhed og indtjening. På kort sigt undersøges også de unges udvikling af entreprenørielle kompetencer, tilknytning til skole og lærere samt entreprenørielle adfærd. De unge i undersøgelsen er repræsentative for deres årgang i forhold til alder, køn og geografi, dvs. at der på baggrund af analyserne kan konkluderes i forhold til danske unge generelt.

 

I ungdomsuddannelserne

I 2014 vil de unge årgang 1996 være godt igennem en ungdomsuddannelse, og det vil inden projektets afslutning være muligt at se på, hvilke valg de har truffet og hvordan de har klaret sig i deres videre uddannelse eller job.

 

I 2012 gennemførte Fonden en særskilt undersøgelse af et entreprenørskabsforløb i ungdomsuddannelserne: Company Programme. Der er på internationalt plan allerede gennemført en række undersøgelser af, hvorvidt deltagere i dette forløb har startet virksomheder og skabt arbejdspladser. Fonden gik derfor i sin undersøgelse i dybden med, hvilke entreprenørielle kompetencer forløbet styrker hos de unge, og om der fx er forskel på påvirkningen af drenge og piger. Resultaterne kan læses i rapporten Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark – 2012.

 

I de videregående uddannelser

På universitetsniveau undersøges de studerendes entreprenørielle self-efficacy, dvs. deres tiltro til egne evner i forhold til entreprenørskab. I projektet er der udviklet en særlig konstruktion af spørgsmål baseret på tidligere forskning og studier. Gennem en analyse af resultaterne af en præ- og postundersøgelse kan der dermed gives et mål på, hvorvidt de studerende opfatter, at de har styrket deres entreprenørielle kompetencer gennem undervisningen. I studiet undersøges tillige hvilken slags undervisning, der giver hvilke effekter, samt påvirkningen af de studerendes intentioner og entreprenørielle adfærd.

 

I undersøgelsen indgår studerende fra ni entreprenørskabsuddannelser på kandidatniveau på fire forskellige universiteter i Danmark (SDU, AU, DTU og CBS) samt en kontrolgruppe, som består af studerende på tilsvarende uddannelser.

 

Resultater

Det longitudinelle projekt er bl.a. blevet udformet på baggrund af en undersøgelse som Fonden gennemførte i 2010, som en del af GEM studiet. Resultaterne herfra var bl.a., at entreprenørskabsundervisning på ét niveau fører til denne slags undervisning på følgende niveauer. Undersøgelsen viste også på linje med andre internationale studier, at entreprenørskabsundervisning fører til højere indkomst senere i livet – både for selvstændige og for lønmodtagere.