Taksonomi

Fonden for Entreprenørskab arbejder for at entreprenørskab udbredes i hele det danske uddannelsessystem - fra ABC til ph.d. Med taksonomien forsøger Fonden at samle viden om entreprenørskabsundervisning og samtidig give et bud på en generel forståelsesramme for progression og læringsmål igennem et mangfoldigt og mangefacetteret uddannelsessystem.

Formålet med taksonomien er at samle Fonden for Entreprenørskabs viden om og erfaringer med entreprenørskabsundervisning og give en række perspektiver på, hvad undervisning i entreprenørskab er, og hvordan en sådan undervisning kan udfoldes og evalueres som pædagogisk praksis.

 

Målet er at konstruere en overensstemmelse imellem entreprenørskabsundervisningens overordnede formål og læringsmål, det indhold og den progression undervisningen bør have og den feedback, evaluering og udprøvning som skal understøtte elever og studerendes læring. Samtidig søger vi at beskrive hvordan dette kan udfoldes som pædagogisk praksis i et mangfoldigt uddannelsessystem med forskellige niveauer, fagligheder og traditioner.

 

Teksten henvender sig til undervisere, ledere og beslutningstagere på alle trin i uddannelsessystemet – fra grundskole til videregående uddannelser. Med det brede sigte søger vi at skabe en rød tråd gennem hele uddannelsessystemet og en fælles forståelse af fænomenet entreprenørskabsundervisning. 

 

Hent taksonomien via linket øverst i højre side.

 

Kontakt

Anders Rasmussen

anders@ffe-ye.dk

65452427 / 29250675