Projektstøtte
"Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og
gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi,
der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social
art."
Visionen for Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er at
styrke Danmarks konkurrenceevne ved at påvirke holdninger til og
interesse for iværksætteri, selvstændighed og innovation.
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprises primære
indsatsområde er uddannelsessektoren og støttemidlerne skal
medfinansiere projekter og aktiviteter, der fremmer visionen. Dette
kan eksempelvis være udvikling og implementering af nye innovative
undervisningsmaterialer, koncepter eller opkvalificering af
lærere.
Det er således Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprises
formål om at fremme innovations-, selvstændigheds- og
iværksætterkulturen i Danmark, som danner grundlaget for hvem og
hvad der kan få støtte. Understøttet af formålet har Fonden for
Entreprenørskab udpeget følgende tre strategiske fokusområder:
- medvirke til at skabe et sammenhængende fokus på
entreprenørskab i hele uddannelsessystemet.
- medvirke til opkvalificering af undervisernes og vejledernes
kompetencer inden for iværksætteri.
- skabe netværk, kontakter og tæt samarbejde mellem erhvervslivet
og uddannelsesinstitutionerne.