Projekt Edison
Vil du give dine elever i 6.-7. klasse mulighed
for at stige op på den kreative platform, hvor innovation bruges
som læringsproces? Så er Projekt Edison et godt valg.
Her stifter eleverne bekendtskab med sjov og lærerig produkt- og
konceptudvikling, og det hele kulminerer i uge 46, hvor de
deltagende klasser præsenterer deres projekter på en stor
messe.
Herunder har vi samlet lidt information om Projekt Edison, og
Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise står naturligvis til
rådighed, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Vores
kontaktoplysninger findes længere nede på siden.
Formål
Projekt Edison har to formål, henholdsvis for elever og
lærere.
Formålet med elevdelen er at:
- øge de deltagende elevers interesse for at arbejde kreativt og
innovativt.
- give eleverne mulighed for på et ret tidligt tidspunkt at
arbejde kontinuerligt i en sammenhængende proces, der lægger
'lag-på-lag', indtil de afslutter en ungdomsuddannelse.
- iværksætte en tværfaglig undervisning, der skifter mellem teori
og praksis.
- skabe forståelse og respekt for andre udtryksformer og
læringsstile og herigennem give eleverne en fordomsfri tilgang til
problemløsninger.
- give eleverne en særlig viden om iværksættertanken.
Formålet med lærerdelen er at:
- give lærere fra grundskolen nye kompetencer i at undervise i
innovation og produktudvikling.
- opsamle erfaringer til en eventuel videreførelse med nye hold.
Lærerne skal fungere som 'spydspidser' på deres skoler således, at
der opnås en spredning af kompetencer og læringsværktøjer.
- fastholde 'spydspidserne' i netværksgruppen med henblik på
ajourføring af kompetencer samt udvikling af
undervisningsmaterialer og undervisningsformer.
Et Edison-forløb vil typisk se således ud:
- Camp for lærer (med overnatning) - august
- Camp for elever - afholdes på skolen og handler om
idégenerering og intro til Edison. - september
- Årets emne offentliggøres (emnet som eleverne skal arbejde med
på skolen).
- I løbet af efteråret arbejdes med løsning af emnet/problemet
ude på de enkelte skoler. Hvor meget tid, der afsættes til
arbejdet, og hvordan det organiseres, er helt op til skolen.
- Elevholdene præsenterer deres løsninger på en messe, og
vinderne kåres og går videre til DM.
Bliv en del af Edison
Kontakt Nikolaj Hansen på nikolaj@ffe-ye.dk eller
på tlf.: 65 45 24 45
Videoarkiv: Se TV Syds indslag fra finalen i
Projekt Edison 2010 - klik her (10 min. inde i
indslaget).
Link til Youtube-video om finalen i november 2009 - Klik her
Projekt Edison-konceptet er udarbejdet i et samarbejde mellem
Esbjerg Skolevæsen, UU Sydvestjylland, Esbjerg Erhvervscenter og
Esbjerg Handelsskole.
Download hele
Edison materialet her

I uge 46 vil der være mere end 100 arrangementer rundt om i
landet.

I 2010 deltog over 660 elever i Edison
Landsfinalen
