06 jun 2018  /  NyhedsRedaktør

Fonden for Entreprenørskab søger nye medarbejdere til Teknologipagten

Regeringens Teknologipagt skal styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer, og Fonden for Entreprenørskab skal være sekretariat for Teknologipagten. Derfor er Fonden nu i gang med at opbygge sekretariatet og søger i den forbindelse nye medarbejdere til start i august.

Som sekretariat for Teknologipagten skal Fonden for Entreprenørskab bl.a. stå for at indsamle erfaringer fra Teknologipagtens projekter, skabe overblik over igangværende projekter og gennemføre evalueringer fra projekterne i pagten samt kommunikation omkring pagten med henblik på at udbrede succesfulde projekter og igangsætte nye, samt stå for den daglige kontakt til de forskellige virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre partnere i Teknologipagten.

 

Der er fire stillinger ledige. Læs mere om de enkelte stillinger nedenfor:

 

Projektleder til Teknologipagten

Har du erfaring med udvikling af elevers digitale og teknologiske kompetencer, og har du lyst til at fremme de generelle STEM-kompetencer, så er denne projektlederstilling måske noget for dig. Fonden for Entreprenørskab har fået opgaven at være sekretariat for Teknologipagten, og vi søger derfor en projektleder, som skal være med til at veksle Teknologipagtens intentioner og målsætninger til virkelighed.

 

Ansøgningsfrist: 

20. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgninger sendes pr. e-mail til: ffehr@ffe-ye.dk. Husk at anføre ”Projektleder til Teknologipagten” i emnefeltet. Samtaler forventes gennemført i uge 26.

 

Se hele stillingsopslaget her.

 

 

Analytiker som brænder for analyser og effektmålinger

Er du er dygtig til at arbejde med store mængder af data og omsætte dem til viden for andre, så er dette måske noget for dig: Fonden for Entreprenørskab søger en analytiker til Teknologipagten.

 

Ansøgningsfrist:

20. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgninger sendes pr. e-mail til: ffehr@ffe-ye.dk. Husk at anføre ”Analytiker” i emnefeltet. Samtaler forventes gennemført i uge 26 i 2018.

 

Se hele stillingsopslaget her.

 

 

Relations-manager til Teknologipagten

Er du dygtig til at skabe relationer og netværk til virksomheder og organisationer, og brænder du for at fremme teknologiske og digitale færdigheder i befolkningen? Så er du måske den nye relations-manager, vi leder efter til en nyoprettet stilling i Teknologipagtens sekretariat.

 

Ansøgningsfrist:

Den 20. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgning, CV og evt. referencer sendes pr. e-mail til: ffehr@ffe-ye.dk. Husk at anføre ”Relations-manager” i emnefeltet. Samtaler forventes gennemført i starten af uge 26.

 

Se hele stillingsopslaget her.

 

 

Kommunikationschef til teknologi og entreprenørskab

Er du en stærk strategisk kommunikatør, der har en skarp pen og kan positionere teknologi og entreprenørskab i medierne? Så er du måske den nye kommunikationschef, vi leder efter til en nyoprettet stilling i Fonden for Entreprenørskab.

 

Ansøgningsfrist:

Den 20. juni 2018 kl. 12.00. Ansøgning, CV og evt. referencer sendes pr. e-mail til: ffehr@ffe-ye.dk. Husk at anføre ”Kommunikationschef” i emnefeltet. Samtaler forventes gennemført i starten af uge 26.

 

Se hele stillingsopslaget her.