11 maj 2017  /  NyhedsRedaktør

De 20 finalister til DM i Entreprenørskab 2017 er fundet

Gennem tre regionale mesterskaber er det blevet afgjort, hvilke teams fra Start Up Programme der skal dyste om titlen som Danmarksmester først på sommeren.

I starten af maj måned har mere end 300 studerende pitchet og svaret på spørgsmål fra dommerne ved tre regionale mesterskaber i Odense, Aarhus og København. Omkring 80 teams har præsenteret de iværksætteridéer, de har arbejdet med at udvikle i læringsforløbet Start Up Programme. Efter dommernes pointgivning og votering er 20 teams nu gået videre til DM i Entreprenørskab.

 

 

Odense

Til det regionale mesterskab i Odense d. 2. maj skulle der findes fem finalister ud af de 21 teams, der deltog. Vinderne blev FirstMower fra SIMAC, som har lavet en automatiseret robot til at slå græs i midterrabatter på motorveje.

 

De fem finalister er:

  • NiceDefence, SIMAC – Svendborg International Maritime Academy
  • Poros Health Tech, SIMAC og University College Lillebælt
  • NordicFold, Erhvervsakademi Lillebælt
  • Tasked, Erhvervsakademi Lillebælt
  • FirstMower, SIMAC – Svendborg International Maritime Academy

 

 

Aarhus

I Aarhus d. 4. maj blev der ud af de 35 deltagende teams fundet ni finalister. Vinderne blev BetFray fra University College Nordjylland med deres social betting platform og gratis sandkassemiljø for spillere af alle typer.

 

De ni finalister er:

  • Medify, Erhvervsakademi Aarhus
  • Go Spons, University College Nordjylland
  • Shinpuru, Erhvervsakademi Aarhus
  • Social-4-U, VIA University College
  • LB Rethink, University College Nordjylland
  • Innovativ Fistelstopper, VIA University College
  • Urban Roots, Erhvervsakademi Aarhus
  • COFFIT, Erhvervsakademi Aarhus
  • BetFray, University College Nordjylland

 

 

København

Sidst, men ikke mindst, deltog 25 hold i det regionale mesterskab i København d. 9. maj, hvorfra seks teams gik videre. Titlen som regional mester gik til Team Hexio fra Erhvervsakademi Sjælland - Næstved med deres idé til et sagsstyringssystem til konserveringsværksteder, som letter arbejdsprocessen for konservatorer.

 

De seks finalister er:

  • Æbleuniverset fra Erhvervsakademi Sjælland - Næstved
  • STATUM fra Cphbusiness
  • Sundemåltider.dk fra Erhvervsakademi Sjælland - Roskilde
  • Frushi fra Erhvervsakademi Sjælland - Roskilde
  • BottleBag fra Erhvervsakademi Sjælland - Roskilde
  • HEXIO fra Erhvervsakademi Sjælland - Næstved

 

De 20 teams går nu i gang med at forberede sig til DM i Entreprenørskab, som foregår d. 1. juni på Børsen i København. Her skal finalisterne gennem en række discipliner kæmpe om at blive Danmarksmester, og vinderen skal til juli repræsentere Danmark til EM i Helsinki.

 

Fonden for Entreprenørskab står bag de regionale mesterskaber i Entreprenørskab i samarbejde med EY. I Odense bidrog også Scale Up Danmark og Region Syddanmark, i Aarhus bidrog VIA University College og Aarhus Kommune, og i København bidrog Frederiksberg Science City.