22 aug 2016  /  NyhedsRedaktør

12 startups pitchede sig til Impact Investor Ball

Hav styr på dit budget, kend din målgruppe og lever et knivskarpt pitch. Det var masser af gode råd til de 21 startups, der mandag den 22. august var med til Student Startup Growth Academy.

Hvordan man sikrer kapital til at skalere ens virksomhed? Og går man til banken eller en investor først? Det var nogle af de mange spørgsmål, som de 21 startups fik svar på til Growth Academy; en mini masterclass, hvor de unge iværksættere blev klædt på til mødet med investorer.

 

De 21 startups er investeringsparate, og så har de alle fokus på socialt ansvar, bæredygtighed eller miljø. De vil gerne Do Good While Doing Business.

 

Dagen blev sparket i gang af den amerikanske ambassadør Rufus Gifford, der gav de unge iværksættere gode råd med på vejen. Ambassadøren fortalte bl.a. om hvorfor impact investement – altså investering i socialt ansvarlige virksomheder – er vigtigt for både stat og private virksomheder, og hvordan netop den type investeringer boomer i USA.

 

Merete Friis fra Jyske Bank, Jørgen Balle Olesen fra danske business angels og grundlægger af saxo.com samt Jan Rosenbom fra Keystones gav gode råd om alt fra iværksætterens første møde med banken til de forskellige investeringsniveauer, og hvordan man navigerer i en forhandlingsproces med en mulig investor.

 

12 startups udvalgt til Impact Investor Ball


Sidst på dagen pitchede alle de 21 startups deres forretning på 2 minutter. Konkurrencen var hård, men efter en længere votering udvalgte juryen 12 startups som går videre til Impact Investor Ball, der bliver afholdt hos den amerikanske ambassadør senere på ugen. Her får de mulighed for at pitche for et par hundrede investorer, business angels og forretningsfolk, som alle er interesserede i startups.

 

De 12 virksomheder, der skal med til Impact Investor Ball er:

 

Baggrund:


Student Startup Growth Academy og Impact Investor Ball er målrettet unge iværksættere, der er studerende på videregående uddannelser eller netop har afsluttet deres uddannelse.


Student Startup Growth Academy og Impact Investor Ball afholdes i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Den amerikanske ambassade og Finansrådet. Desuden med støtte fra Dana, UPS og Nordea.